Cerwin-Vega XLS-15S

Front speakers

XLS-15S er den største subwoofer i Cerwin-Vegas XLS-serie. Med en 15”

long-throw enhed og 250 watt indbygget forstærker er fundamentet lagt for en dybbas,

der giver udslag på Richter-skalaen. Prikken over i’et både til film og musik!




Cerwin-Vega XLS-15S – en tung og stærk 15”-subwoofer

XLS-15S er den største og tungeste subwoofer i Cerwin-Vegas XLS-serie – skabt til dig, der simpelthen ikke kan få

nok af god bas. Med sin store 15”-enhed går den helt derned, hvor baslyden er så dyb, at den føles mere, end den

høres. Og den flytter luft, så pudset ryster ned af væggene. Den indbyggede forstærker på 250 watt er absolut heller

ikke nogen letvægter. Den holder jernhård kontrol over enheden, så basgengivelsen på én gang er distinkt og brutal.

XLS-15S er en perfekt partner til anlæg med nogle af de mindre XLS-højttalere, og sammen med de enorme XLS-

215 eller XLS-15 gulvhøjttalere garanterer denne subwoofer dig en basgengivelse og et lydtryk, du ikke troede var

muligt. Hvis det skal være brutalt på den fede måde og samtidig lyde godt og være til at betale, hedder løsningen en

XLS-subwoofer fra Cerwin-Vega!



Cerwin-Vega XLS-15S – specielle fordele

+ massiv bas og højt lydtryk

+ fleksible tilslutninger og indstillingsmuligheder


Cerwin-Vega XLS-15S – specielle begrænsninger

fylder godt i landskabet

nogle alternativer har mere præcis lyd

Cerwin-Vegas HFA-subwoofere er endnu mere rå



Kan bruges på alle anlæg og i alle rum

XLS-15S har en række forskellige justeringsmuligheder, så du kan tilpasse den til forskellige anlæg og rum. Den

kan tilsluttes forstærkeren på flere måder: enten med stereo- eller monosignal fra linjeudgange eller via

højttalerudgangene. På bagsiden af subwooferen finder du også justeringer til volumen, delefrekvens (hvor høje

frekvenser, den spiller) og fase. Sidstnævnte bruger du for at sikre, at lyden fra subwooferen når ørerne samtidig med

lyden fra højttalerne.



Cerwin-Vega – because nobody screams out for more treble!

Cerwin-Vega handler om ren og skær underholdning. Det massive bastryk fra de store gulvhøjttalere og en

subwoofer som XLS-15S fremkalder både søde gys langs rygraden og lystne blikke fra misundelige venner. Men de

kolossale kræfter bør anvendes med et vist mål af forsigtighed. Cerwin-Vegas højttalere har ekstreme egenskaber

og bør behandles med respekt. Ellers kan morskab, fester og filmaftener hurtigt udvikle sig til uniformeret besøg eller

varige høreskader.



Specifikationer

  • Kategori : Aktiv subwoofer
  • Basenhed : 15”
  • Forstærker effekt : 250 watt RMS
  • Indgange : Linje L/R + LFE mono (RCA), højttaler
  • Frekvensgang -3dB) : 40-300 Hz
  • Frekvensgang -6dB) : 34-430 Hz (-10 dB)
  • Delefrekvens : 50-150 Hz
  • Niveau regulering : Ja
  • Fase regulering : Ja (0/180 grader)
  • Størrelse : 61,0 x 43,0 x 58,0 cm (HxBxD)
  • Vægt : 30,8 kg
  • Farve : Sort ask
  • Basrefleks-konstruktion